Vi er fans af: Bydelsmødre


Af Julie Vesterby Baseret på interview af bydelsmødre Mysaa og Amala

”Hver gang jeg hjælper en kvinde, bliver jeg selv endnu stærkere”

(Citat: Bydelsmor, Sjælør)

På det gamle posthus på Borgbjergvej, i ved stedet med den hjemmelige atmosfære, med gamle møbler og retrofund – mødtes jeg med en lille gruppe af bydelsmødrene for at interviewe dem omkring deres indflydelsesrige arbejde i Sydhavnen. Bydelsmødre er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som gør en frivillig indsats i lokalområdet for at støtte andre kvinder, som er isoleret og som det etablerede system har svært ved at nå.

Hvordan er det at være Bydelsmor i Sydhavnen – skiller Sydhavnen sig ud i forhold til andre bydele?
Jeg er vokset op her i Sydhavnen (…) Jeg tog uddannelsen og hjælper i dag med alt muligt alt fra kontakt til kommunen tolkning af breve. Det kan være fra små til store problemer – parforhold, hvor vi støtter op, men vi siger ikke du skal gøre sådan og sådan. Vi er brobyggere der viser vej, hvor man skal hen (…)Den skiller sig ikke ud som sådan, Jeg kender hele København – og det er det samme, men der er kommet mange flere aktiviteter til Sydhavnen siden jeg var barn. Det synes jeg er super fedt”.

(Mysaa, bydelsmor)


Hvilke udfordringer de møder i deres arbejde som bydelsmødre?
Ja, vi hjælper alle undtagen skilsmisser og ægteskaber. I vores kultur skilsmisser ikke er så godt, det er meget tabu. Og hvis vi hjælper dem, kan de risikere at give os skylden og sige det er sikkert dem fra kommunen”.
(Mysaa, bydelsmor)

Hvad er jeres vigtigste opgave i Jeres arbejde som bydelsmødre?
”Jeg hjalp engang nogle kvinder, som lige var kommet til Danmark. De kendte ikke til noget og kunne slet ikke sproget. De henvender sig for at høre hvordan starter skolen, sproget, så jeg hjalp dem med det sproglige – og de blev så utroligt taknemmelige til mig. De sagde det var en nøgle til at komme i gang – de sagde til mig at de var så forvirrede i starten. De kom direkte fra asylcentret og blev kastet ud i det danske samfund. Ups hvad skal jeg gøre…?”
(Amala, bydelsmor)

Føler I at jeres arbejde bliver anerkendt?
”Ja, det synes jeg – men der kunne godt være mere fokus på den anonyme rådgivning i forhold til skilsmisser. Mange kvinder tør ikke selv at tage kontakt, da de ikke kan sproget. Vi får ros alle vegne fra. Sidste år var vi inviteret med, hvor alle bydelsmødre fra hele Danmark var med, og hvor en prinsesse Mary hun kom og gav os ros og anerkendte alt det arbejde vi lavede. Så vi bliver anerkendt. Og det er jeg rigtig rigtig glad for. Og lige om lidt skal vi til Landsmøde”.
(Amala, bydelsmor)

Uanset om du bor i Sydhavnen, på Falster, Frederiksberg eller i Sjælør består arbejdet som bydelsmor af de samme mål og udfordringer. Bydelsmødrenes vigtigste opgave er at bygge bro mellem kvinder og det sted, som bedst kan hjælpe kvinden videre. En af deres fineste opgave, ligger i at styrke kvinden, så hun på sigt kan hjælpe sig selv, deres børn og familie.

SKRIV TIL OS:
redaktionen@havnefar.dk