Hvem må vi være, når vi ikke bør være, som vi er?


Af Drude Obel Leder af ADHD-tegneværkstedet på Sydhavnens Bibliotek

Hvad kan man, når man har ADHD? Og hvad kan man ikke? Hvem er man? Tager man en hurtig rundspørge blandt de første 10 mennesker, man møder, vil jeg påstå at sandsynligheden for, at svarene lyder som følge, er store: karakteristika ved personer med ADHD er, at de ikke kan koncentrere sig, at de distraheres let, og at de løber rundt på væggene. Nogle vil måske også sige, at personer med ADHD sandsynligvis ikke er landets bedste borgere, da de ofte er kriminelle, voldelige eller har et misbrug. Selv hvis du spørger fagprofessionelle er der fokus på, at personer med ADHD har svært ved at regulere opmærksomhed, impulskontrol, aktivitetsniveau – og nogle gange adfærd. Nogle med ADHD vil nok samtykke, fordi de har fået at vide, at det er sådan, de er.

Jeg vil ikke påstå at ovenstående er forkert. Men billedet er ensporet, og det siger ikke noget om mennesket bag.

Jeg har ikke selv ADHD. Jeg har ingen faglig forudsætning for at forstå diagnosen. Men jeg har stået ved siden af - og jeg har spurgt. Tillad mig på den baggrund at tegne et andet billede. Et billede fra en anden vinkel. Et billede indefra.

De sidste seks måneder har seks kvinder med ADHD og ADD svaret på mit spørgsmål. De har tegnet og fortalt deres historie om at leve med diagnosen. Nogle af dem har tegnet, selvom de ikke plejer at tegne. De har tegnet, fordi de manglede et sted at fortælle deres historier. Men de har ikke bare fortalt deres historie. De har også genlevet den. De har genlevet perioder og følelser, de troede, de havde lagt bag sig. Perioder med stress, depressioner og angst, med en altoverskyggende følelse af skam og af ikke at være gode nok og ikke passe ind.

Historierne beretter om kvinder der hele deres liv har fået at vide, at de ikke kan, at de er forkerte, at de skal passe ind i nogle bestemte firkantede kasser, som ikke passer til deres krøllede og farverige hjerner. De passer ikke ind i et samfund, hvor (selv)optimering og omstillingsparathed er nogle af de mest centrale værdier. Men hvorfor skal vi alle følge den samme form? Hvorfor kan nogle ikke være trekantede? Eller runde? Eller formet som en stjerne?

Historierne beretter også om deres indre kamp om at acceptere sig selv. Om at turde at tage imod hjælp og få den – både den der virker, og den der ikke gør.

Hvorfor er der ingen, der taler om deres kreative evner? Om deres utrolige kamp for at leve op til andres – og ikke mindst egne forventninger? Om hvordan nogle af dem rejser sig fra mudderet og kæmper sig op på toppen? Om deres evne til at fordybe sig i det, der er vigtigt for dem, og opnå gode resultater med deres uddannelse, fordi de er kloge og ihærdige mennesker? Og ikke mindst deres evne til at drage omsorg for andre mennesker og deres ønske om at hjælpe dem, der har det svært? De seks kvinder giver dig et indblik i deres liv – set fra deres egen vinkel. Historierne er blevet samlet i en bog, som du kan komme og høre mere om torsdag den d. 20. juni kl. 17-20 på Sydhavnens Bibliotek.

SKRIV TIL OS:
redaktionen@havnefar.dk