SOMMEREN ER EN EKSTROVERT HØJTID
- ET DIGT


AF EMILIE FOLI 22ÅR, BLOGGER OG CIRKUSARTIST

Nætterne begynder aldrig helt længere. Lidt lys bliver til mere lys og det er så længe ventet når vi er våde i ansigterne og pandehåret klistrer til panden og bliver siddende resten af dagen. Til lidt lys igen bliver til mere lys og folk samles på bro- erne og gadehjørnerne og deler en øl og en partner og et håb om at vinteren aldrig vender tilbage. Folk går hurtigt nu hvor isen ikke længere forsinker dem, og de der har, får og de andre ruller gardinerne ned og træder trodsigt ind i strikken selvom vi for længst har overskredet udløbsdatoen på sweatersæsonen. Jeg kan mærke min krop hele tiden. Den hiver efter vejret, sveder, den klistrer sammen og irriteres, råber kun af mig, udad så stille altid så stille, råb for helvede råb. Jeg hiver lyskæder med stjerner i pærer og tæpper ud på altanen. De rådner let i bun- den første gang jeg glemmer regnen om natten og vasketøjet hænger boheme-li- ke ned fra gelænderet. Solen holder kaffen varm og hjertet åbent og den italienske nabo, der viser sig ikke kun at være på besøg, bryder illusionen når han bøjer sig bagover og ryger
sin morgencigaret i bar over- krop og blinker over altankan- ten. Jeg fjerner døde blade fra mit citrontræ, og håber at de ikke lander hos underboen. Jeg savner vandet nej jeg savner havet, det brusende helvede, jeg vil skrige fra en badebro jeg vil ikke høres jeg vil fælde et træ, jeg vil bruge mine hænder, jeg vil danse jeg vil være i fred. Nedad Istedgade flagrer sommerkjoler og afslører hvide baller, der er de der har solbrillerne på og de der har dem i panden og de få der har glemt dem dækker for solen med deres hænder, og går glip af de fire mænd i gorillakostu- me. Gaden lugter varmt og asfalteret og minder mig om en hudafskrabning jeg engang fik, da jeg væltede på cykel. Sommeren er en ekstrovert højtid. Vinduerne står åbent om nat- ten, og to duer har fundet min morgenmad fra i går. De hak- ker og klikker mens de går over aluminiumspladerne og jeg er i søvnen bange for om de falder i lyskæden. Jeg lukker øjnene igen, og venter på solen. Først da regnen kom, sov jeg.

SKRIV TIL OS:
redaktionen@havnefar.dk