Illustration: Carl Johan Sennels


TUTTEN- Højt til loftet på Mellemfortet


Af Troels Faldorf

Havnefar er taget på tur til Sydhavns-restauranten Tutten, hvor smørrebrødet er højtbelagt og stemningen i top.

Det er eftermiddag, en enkelt bådmotor hakker afsted. Fjernt høres skydebanen og et godstog. Jeg er taget ned på Fiskerhavnen for at besøge restauranten Tutten. 

En duft af traditionel dansk mad kildrer næseborene, så snart jeg åbner døren,og straks ser jeg en velassorteret søndagsbuffet med flæskesteg, fiskefilet, frikadeller, gravad laks med rævesauce og andre danske retter. Det lille lokale er indrammet af gule mursten, træloft og maritim udsmykning.

Et ungt par nyder hver et stykke højtbelagt smørrebrød, mens en familie på fire voksne og to børn flittigt frekventerer buffeten.

“Hej”, siger Michael, strækker sin hånd frem og smiler. Jeg gør det samme og siger, “så det er dig, der ejer Tutten?”Han nikker bekræftende. Vi trækker ud på solterrassen, der i dag er pyntet medsmå dråber af støvregn. Her kan vi få en cigaret og tale om Tutten, menbliver venligt afbrudt af to stamgæster, der lige skal sige hej og have en sludder. “Vi kommer for den stegte flæsk og selvfølgelig stemningen. Her er bare så hyggeligt”, siger den ene, før de går indenfor igen. 

På terrassen har vi udsigt til svajende skibe, havet og Amager Fælled, mens Michael begynder at fortælleom Tuttens historie og om den ånd, han driver restauranten i.  

“Her er man er ikke finpå den, man snakker med alle og alle er lige vigtige.” En kajakroer padler rytmisk forbi, barnevognen ved siden af os er stadig lydløs, og et kærestepar på bådebroen slår paraplyen op.

“Der kommer en del stamgæster og mange fra sejlklubben, Tutten er et jordnært sted med plads til alle. Priserne afspejler også, at der skalvære plads til alle. En øl koster 15 kroner, og det har den gjort lige siden, jeg overtog stedet for 8 år siden”, fortæller Michael. Vi overgiver os til regnen og går indenfor. Restauranten fyldes langsomt op.“Jeg ved aldrig, hvor mange gæster, der dukker op. Nogledage er her helt dødt, og andre dage er der kø for at komme ind”, siger Michael, før han gavmildt byder mig på frokost.

Tutten summer af liv og lægger rum til endnu en hyggelig søndag,og mens denallestedsnærværende Sydhavnsmentalitetfolder sig ud i Tutten, ruskerefteråret mildt i en flok trækfugle på himlen.

Jeg takker Michael for mad, rundvisning og gæstfrihed. På vejen ud holder jeg døren for en logrende hund og et par mennesker i den anden ende af snorenog forlader Tutten med en varm fornemmelse i maven.

SKRIV TIL OS:
redaktionen@havnefar.dk